Cases
Case: Nordjysk Madfestival
Ken Tellefsen
Ken Tellefesen er anset, som restaurantgæsten over dem alle og har i flere forbindelser taget del i Nordjysk Madfestival. Om samarbejdet udtaler Ken sig:
“Sarah er en ekstraordinær kvinde. Hun har den sjældne evne at kunne kombinere kreativitet og eksekvering. Jeg har sjældent oplevet en person med så højt energiniveau og med så stor empati. Hun har allerede en lang række store succeser bag sig inden for mange forskellige områder. Jeg har hovedsageligt oplevet hende i forbindelse med Nordjysk Madfestival, hvor hun har formået at stable et kæmpe succes-projekt på benene over en meget kort årrække. Det er blevet et arrangement, som hele byen glæder sig til og føler sig stolte over. Hun evner at tale med såvel sponsorer, kommunen, udstillere, deltagere og ansatte. Hun får alle til at forstå, hvad de præcist får ud af, at være en del af Nordjysk Madfestival. Der er ingen slinger i valsen når selve madfestivallen foregår, for som Sarah siger: ”Jeg har jo forberedt det hele ned til mindste detalje”. Sarah er Nordjyllands ukronede og uselviske dronning.”
Case: Event og rådgivning
Bryllup – Frederik & Andrea
Sarah Kruse påtog rollen som bryllupskoordinator til Frederik og Andreas bryllup, i den forbindelse udtaler Frederik:
“Vi valgte, at bruge Sarah Kruse til at hjælpe med at arrangere vores bryllup.
Hendes store viden inden for større arrangementer, events, mad og vin, gjorde hende til det naturlige valg for os. Sarah gjorde et stort stykke arbejde ud af, at få os til at føle os trygge og afslappet. Hun overtog mange poster i forbindelse med planlægningen og frigjorde vores hænder til at fokusere på hinanden. Det var et utroligt godt samarbejde og i løbet af selve dagen, koordinerede Sarah stort set alt til perfektion.Sarah Kruse har en lang række gode egenskaber. Hun er utrolig organisatorisk, samarbejdsvillig, har en stor viden, altid et smil på læben og vil gå gennem ild og vand for hendes kunder. Vi vil uden tvivl benytte Sarah igen til vores næste arrangement. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde!”
Case: Event og rådgivning
Aalborg Zoo
Sarah Kruse har bidraget til flere arrangementer hos Aalborg Zoo. I den forbindelse udtaler Direktør Henrik Vesterskov Johansen:
“Vi har hos Aalborg Zoo haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Sarah Kruse i forbindelse med flere events hos os. Sidst lavede vi “Jul i Zoo” sammen, hvor Sarah bidrog med Juletorvet – Smagen af Nordjylland. Det var et stort gastronomisk mekka med masser af lækre produkter og inspiration til julebordet, spændende lokalt producerede drikkevarer og unikke gaveidéer. Og vores gæster tog rigtigt godt imod det setup også. Vi glæder os til at lave flere gode ting med Sarah og hendes team fremover.“
Læs mere om Aalborg Zoo her: https://aalborgzoo.dk/
Case: Vin
Vinklubben
Sarah Kruse har over en længere periode stået for planlægningen af smagninger og vinarrangementer for en vinklub. I den forbindelse udtaler Helle Lyhne Hvass Markusen:
Jeg har i forskellige forbindelser deltaget i Sarah Kruses vinarrangementer og det har på flere planer været en fornøjelse. Dels er Sarah et vidende væsen på området og næstefter gør hendes energiske personlighed, at hun formår at få hele rummet med uanset forudsætningen for at deltage i vinsmagningen. Sarah har en unik evne til at sætte scenen, hvilket skaber en god stemning, hvor alle hurtigt oplever at være en del af et fællesskab. Sarahs inddragende tilgang gør det nemt at være ny indenfor et område, man måske ikke som udgangspunkt kender så meget til og for mit vedkommende har det ikke alene betydet ny viden om vin, men også et nyt netværk af skønne mennesker. De bedste anbefalinger herfra.
Case: Vin
Vinsmagning med Mad & Monopolet
Sarah Kruse har i flere fobindelser og arrangementer samarbejdet med Mads Schytte, der er stifter af Madogmonopolet og Whiskeytossen. Om samarbejdet udtaler Mads sig:
Telefonen ringer: “Det er Sarah” – sådan har jeg haft mange kald gennem de sidste mange år. Hver gang spidser jeg ører, for Sarah er fuld af ideer og energi. Det kan være alt fra næste store projekt, til at mødes og brainstome til at sparre omkring en vinsmagning.
Jeg har arbejdet sammen med Sarah i mere end 10 år på forskellige projekter – Vinsmagninger, Whiskysmagninger, Madpakke kursus, “Spis-Ude-Hjemme-Kasser” under Corona og mange andre aktiviteter i forbindelse med Nordjysk Madfestival. Hendes drive, energi, altid gode humør, latter og enorme iværksætter-gen, er det jeg beundrer hende mest for. Hun formår at skabe opmærksomhed, fokus og binde folk sammen på tværs.
Det bedste ved at arbejde sammen med Sarah er, at hendes kreative sind er med til, at jeg bliver en mere kreativ udgave af mig selv, og får tanker i nye retninger. Det betyder, at jeg altid står med et bedre resultat end jeg først havde forestillet mig.
Jeg ser frem til den næste opringning 🙂
Find Whiskeytossen her:
https://www.facebook.com/Whiskytossen/
Læs mere om Madogmonopolet her:
Case: Madfestival
Sarah Kruse APS står for udvikling, planlægning og eksekvering af Nordjysk Madfestival, der for første gang blev afholdt i 2018 på Gammeltorv i Aalborg. Siden er Nordjysk Madfestival vokset og decentraliceret fra afholdelsen på gammeltovet, til i 2021 at være mere en 70 arrangementer afholdt på mere end 60 forskellige lokationer rundt omkring i Nordjylland.
Læs mere om Nordjysk Madfestival her: https://nordjyskmadfestival.dk/